Når man skifter Telefon, er det super vigtigt at få alle sine kontakter med over på den nye mobil. Det letteste har tidligere været at gemme kontakterne på sit simkort.
Hvordan gemmes iPhone kontakter på simkort? Det kan man ikke med de nyere iPhones. I stedet må du enten anvende iCloud til at gemme dine kontakter, eller du kan bruge et tredjepartsprogram.
Lad os se på hvad du i stedet kan gøre, for at gemme dine kontakter til en ny mobil.
hop til afsnit..
Kan jeg gemme mine iPhone kontakter på simkortet?
Nej, ikke direkte. Men der er et hack, som lader dig komme omkring det alligevel.
Hack: Sådan får du dine iPhone kontakter gemt på dit simkort
Dette er en fin metode, hvor du kan få gemt alle dine kontakter over til din Android mobil (eller en Windows mobil for den sags skyld).
Først skal du sørge for at opsætte din iCloud på din gamle iPhone, og få synkroniseret alle dine kontakter derover. Det har vi en fin guide til længere oppe i artiklen.
Derefter skal du foretage dig disse skridt:
- Gå til iCloud.com og login ind på din konto
- Åben “Kontakter” og vælg dem alle sammen (“control + alt” virker!)
- Klik på tandhjulet, og vælg “Export vCard”.
- Find filen “iCloud vCards.vcf der hvor din computer gemmer dine filer.
- Åben “Kontakter” appen på din Android mobil, og importer kontakterne fra eksempelvis USB.
- Du kan nu gemme kontakterne til dit simkort med din Android mobil.
Hvorfor har Apple gjort det umuligt at gemme kontakter på simkortet?
Det er enormt irriterende, at Apple har gjort det umuligt at gemme sine kontakter på sit simkort.
Hvorfor kan jeg ikke gemme mine kontakter til mit simkort?
Det er hvis kun et svar på, og det handler om at Apple gerne vil sørge for at din næste mobiltelefon også bliver en iPhone.
Det er nemlig super let at skifte fra en iPhone til næste, da du bare synkronisere dine kontakter over til iCloud. Så snart du åbner den nye mobil, kan du blot vælge at importere fra din iCloud konto, og så spiller det hele med det samme.
Lidt værre står det til når du vil skifte til en android mobil!
Jeg endte med at synkronisere alle mine kontakter over via e-mail, og det var virkelig noget skrammel. Jeg endte med at have rigtig mange kontakter på min mobiltelefon, som kun havde en e-mail. Der var også mange personer, som jeg havde flere forskellige navne på, fordi de havde mere end én e-mail.
Her er nogle alternative måder du kan overføre dine kontakter til den nye telefon, uden at bruge dit simkort som lagring.
Sådan overfører du kontakter til en ny IPHONE
Det er meget enkelte at overføre dine kontakter til nye iPhone. Det har Apples sørget for, så det er meget hurtigt at skifte iPhone.
Her er de tre nemmeste måder.
1) Via iCloud (vores anbefaling)
Hvis din nye telefon også er en iPhone, er det helt klart den nemmeste løsning at flytte alle kontakterne via iCloud.
Med iCloud har du automatisk 5 GB gratis data. Det er mere end rigeligt til at gemme alle dine kontakter, du skal blot sørge for ikke at fylde din konto op med fotos og video.
(Læs her hvordan du i stedet kan lave backup af dine billeder på din iPhone).
Sådan gemmer du dine kontakter over til iCloud fra den gamle telefon:
- Gå til Indstillinger > Klik på dit navn > iCloud
- Her skal du slå “Kontakter” til.
Bemærk at du lynhurtigt kan optage alle lagringspladsen, hvis du har slået både fotos til. Vi anbefaler istedet Dropbox til automatisk backup af fotos, da det er meget billigere end at anvende iCloud.
Når du har slået denne deling og backup af kontakter til, kan du åbne din iCloud konto og se, at du faktisk har fået synkroniseret alle dine kontakter. Herefter kan du roligt nulstille og slette data på din iPhone, og vide at du kan få dine kontakter med dig over på din næste iPhone.
2) Via iTunes
Du kan også gemme alle dine kontakter via iTunes. Du kan nemlig godt installere iTunes på din
- Installer seneste opdatering af iTunes
- Forbind mobilen via USB til computeren
- Tryk på mobil-ikonet
- Vælg “Info” som vist nedenfor
- Tjek i højre side at synkronisering af kontakter er slået til.
3) Via e-mail (kun ved få kontakter)
Du kan også overføre dine kontakter via e-mail, men det kan kun lade sig gøre hvis du har meget få kontakter du ønsker at flytte. Du skal nemlig gøre det manuelt for hver eneste kontakt, så det giver ingen mening, hvis du har hundredvis af kontakter på din mobil.
Sådan overflytter du kontakter via e-mail:
- Find den kontakt du ønsker at kopiere
- Vælg “Del kontakt”
- Vælg Gmail/Mail.
Bemærk at du også kan dele kontakten via sms her, og det kan være en fin måde at gøre det på, hvis du er sikker på at dine sms’er er gemt med over på den nye mobil. Men en e-mail er nok et sikrere valg, da det gemmes udenfor dit mobilabonnement, som du måske skifter samtidig.
Sådan overfører du kontakter til en ANDROID
Hvis din nye mobiltelefon er en Android mobil, er det lidt vanskeligere. Her gør Apple hvad de kan for at besværliggøre processen, så du i stedet vælger iPhone.
Men fortvivl ikke, vi guider dig igennem hvordan du gør. Her er de præcise skridt for skridt du skal tage for at få dine kontakter fra en en iPhone til en Android mobil.
Alle måderne har dog sine fordele og ulemper, som vi skal se på nedenfor.
1) Overfør kontakter via dine Google konto
Du kan overføre alle dine kontakter ved først at gemme dem til din Google konto. Jeg har gjort det engang, hvor jeg havde nogle problemer med dupletter og mange kontakter med kun e-mail, men her prøver jeg at guide dig igen hvordan man gør.
Det kan være en fin måde at få det hele over i Google, for Android systemet er jo også bygget af Google, og snakker ganske fint sammen med din Google konto.
- Åbn din iPhone og vælg: Indstillinger > Adgangskoder og konti > Tilføj konto
- Tilføj din Google konto her og login
- Nu kan du vælge at du vil synkronisere kontakter.
- Hvis du har mange kontakter tager det noget tid. Sørg for at være på Wi-Fi, så det kan gå så hurtigt som muligt.
Bemærk: Du får ikke nogen besked om at overførslen er færdig! Du må tjekke manuelt ved at klikke ind på din Google konto og vælge “Kontakter”. - Nu kan du logge ind på samme Google konto fra din Android mobil og synkronisere kontakterne over.
Der er dog en hage ved denne metode!
Jeg har selv prøvet at anvende denne metode, og som jeg forklarer længere oppe i artiklen, endte jeg med for rigtig mange dubletter. Der var også et hav af kontakter, som kom over på min Android mobil, som kun havde en e-mail tilknyttet.
Jeg blev faktisk er træt af det, at jeg droppede projektet og valgte at bruge en iPhone 6 i stedet. Jeg har nemlig rigtig rigtig mange kontakter på min mobil (da jeg bruger den både privat og som kontakt til netkablet.dk), og jeg har brugt lang tid på at kalde folk ting jeg kan genkende.
2) Gem dem over via simkortet (lidt bøvlet!)
Se vores hack øverst i artiklen, som lader dig komme omkring Apples blokering for at gemme kontakterne på simkortet.
Bemærk at du også kan tage den fil du får gemt (.vcf filen), og importere den til din Google konto. På den måde kan du gemme alle dine kontakter på din Google konto, som snakker super godt sammen med din Android mobil.
3) Overfør via iTunes (vores anbefaling)
Hvis du ikke har tænkt at bruge en Google konto til at overføre alle dine kontakter, kan du også gøre det via iTunes.
ITunes er som du måske ved er lavet af Apple, så derfor taler det rigtig godt sammen med din iPhone. Men du kan også eksportere en fil til din Google konto, så du kan gemme dine kontakter der.
- Du skal først åbne iTunes, og så skal du tilkoble din mobil.
- Klik på Info ikonet i venstre menu (se foto længere oppe i artiklen)
- Her kan du slå “Synkroniser kontakter med” til og vælge “Google kontakter”.
- Her indtaster du blot dine Google info, og så gemmes kontakterne over der.
Note: Af en eller anden grund virker det ikke altid. Nogle gange kan du ikke se denne indstilling, og vi har ikke kunne finde et godt svar eller en god grund til hvorfor det ikke altid virker.
Sådan importerer du (alle) kontakter fra simkort til iPhone
Apple har gjort det ganske let at importere kontakter fra et simkort.
Det gør du på følgende måde:
- Gå til Indstillinger > Kontakter
- Vælg “Importer SIM-konktater” i bunden af skærmen
Nu vil din iPhone automatisk importere alle konkakter fra dit simkort, og gemme det på din iPhone. Herfra er det altid en god ide at gemme det hele over til iCloud, iTunes, eller et andet sted, så du har alle dine kontakter mindst to steder.