VR Briller | Virtual reality til din smartphone

I denne artikel gennemgår jeg; hvad Virtual Reality er.

Hvordan det fungerer, de mest normale VR-briller, top-10 apps og hvad du bør vide før du køber en VR-brille.

Virtual reality – Hvad er det?

Virtual reality er en 3D-simuleret computerskabt verden, som du ser gennem et par briller eller en stor hjelm, som du sætter omkring øjne og ører. Denne verden kan du interagere med ved at dreje hovedet, hvorved hele dit view flytter sig simultant.

Inden for det seneste år er virtual reality (VR) det nyeste tilbehør til smartphonen.

Oculus Rift

Hastigheden på bredbånd har været til det længe, men nu er det ved at bryde igennem. Virtual reality er en teknologi, der tillader brugeren at interagere i et computer-simuleret miljø. Det blev for alvor kendt ved lanceringen af Oculus Rift prototypen.

Her afprøver vores redaktør Oculus Rift til Comicon i Bangkok:


Oculus Rift er en hjelm med integreret lyd og billede.

Hjelmen opfanger bevægelser, så når man vender og drejer sig i virkeligheden, sker det samme i det computer-simulerede miljø.

Oculus Rift bruges især til computerspil, hvilket gør oplevelsen utrolig realistisk. Oculus Rift kræver en computer for at kunne køre.

Virtual reality til smartphones

Virtual Reality til smartphone fungerer lidt anderledes.

I stedet for at bruge en computer og en Oculus Rift hjelm, så bruger man sin smartphone både som skærm og computer. Det startede oprindeligt som et forsøg fra Googles side på at gøre VR tilgængelig for alle.

De har fabrikeret Google Cardboard, som i al sin enkelhed er en brille lavet af pap med to linser. Den fungerer lidt som 3D-briller. Derudover er Google Cardboard også navnet på den software, hvorfra man kan hente de spil, film og lignende, der fungerer til Google Cardboard.

Det der har gjort Google Cardboard ekstremt populære er prisen. Google har firgivet skabeloner til, hvordan man selv kan lave et par. Det eneste man så behøver er et sæt linser, som kan købes for 3-100 kroner (Alt afhængig af kvaliteten), og et par få andre ting.

imaginary-city-1-2-1213373-638x357
Eksempel verden i Virtual Reality

Fortvivl ikke, hvis du har IOS-styresystem – det fungerer til både IOS og Android.

Gider man ikke stå og skære pap ud selv, så kan et samlesæt med pap og linser købes for helt ned til 19 kroner. Det billigste sæt er ikke det officielle Google Cardboard, men virker med samme software som den officielle.

Ud over pap-versionen findes der også flere ”Premium” udgaver.

Disse er som regel lavet af plastik med langt bedre linser, hvilket giver en langt bedre oplevelse af både de apps man bruger, men også selve komforten af brillen er langt større.

Google har på deres egen side linket til de mest populære VR-briller. Her kan du også finde guides til hvordan du laver helt custom briller, som du selv kan designe og gøre helt unikke i forhold til alle andre briller. Google Cardboard (køb dem her)

Hvordan fungerer VR-brillerne?

Det fungerer på samme måde som 3D-effekter.

Appen laver to forskellige billeder. Når du ser det gennem linserne, samler dine øje det som ét billede for din hjerne – ligesom virkeligheden. På den måde simulerer man dybde i billedet, hvilket giver 3D-effekten.

Derudover er din smartphone udstyret med et gyroscope.

Gyroscopet fungerer som et vaterpas til din smartphone – dog i en højt udviklet udgave. Dette gør at du kan interagere og bevæge dig rundt i universet, blot ved at dreje hovedet. Generelt findes der to forskellig typer briller:

  1. Dem der er lavet af pap
  2. Dem der er lavet af plastik (og i nogen få tilfælde dyrere materialer).

Du skal bruge en rimelig stor mobil a lá iPhone 6s (eller nyere) eller fx. OnePlus mobilen.

Papbriller

2016-01-26 09.04.45 (640x480)
Mine 19 kroner dyre VR-briller

Google Cardboard er, som tidligere nævnt, den første VR-brille til smartphones.

Den er lavet af pap, og er en sikker model at vælge. Inden for pap-versionerne er den ikke den billigste, men den har nogle velfungerende linser til prisen. Der findes mange forskellige alternativer, en del af dem kan findes over Googles egen hjemmeside.

Den billigste brille jeg har fundet, har været over en kinesisk hjemmeside til 19 kroner inklusiv fragt (se billede ovenfor).

Der findes også mange langt mere spændende udgaver af Google Cardboard. Du finder også papbrillerne hos mackabler.dk.

Plastikbriller

VR-One
Kilde: Vrone.us

Ønsker du en bedre linser og højere kvalitet af brillen, så findes der et dyrere alternativ.

Det er lidt misvisende at kalde dem for plastikbriller. Ikke at de ikke er lavet af plastik, men inden for VR til smartphones er plastikbriller Premium. Ligesom der findes mange forskellige pap-briller, så findes der også mange forskellige i plastik.

Et af mine favoritprodukter i denne kategori er VR One GX. Denne brille ser ikke blot fantastisk ud i dens futuristiske design, men den er også udstyret med Carl Zeiss linser, som er bedst kendt for deres suveræne kameralinser.

Den er yderst komfortabel, og er udstyret med en hovedspænde, så du, modsat pap-brillerne, ikke behøver at holde brillen med hænderne – dette sikrer større komfort. Der sidder en slider i venstre side, hvor du kan indsætte din smartphone og slide den på plads. Meget nemmere og hurtigere end at skille en pap-brille ad.

Apps til VR (top10)

Der findes mange forskellige VR apps.

De fleste er af typen rollercoster, hvor man bliver ført gennem en bane. Det er fx en roller coaster, hvor man med bedste forlystelsesparks manér bliver kørt rundt i en rutchebane. Du kan bevæge dit syn rundt, hvilket giver følelsen af en rigtig rutchebane.

Der findes dog også rigtige spil, hvor man har en karakter og guides til byområder, bare for at nævne nogle af de få andre apps.

Efter selv at have testet VR til smartphone, har jeg fundet frem til mine 10 favorit VR-apps.

De spil jeg har udvalgt er ud fra min personlige præference, og de er alle sammen gratis. Der findes nogle bedre apps, som dog koster penge. Er man villig til at betale for dem, findes der flere sider på nettet hvor man kan se de bedste apps der ikke er gratis.

  1. Youtube

youtube-logo-full_color
Kilde: Youtube

Der er formodentlig ikke nogen, der ikke kender til Youtube.

Men de færreste ved, at Youtube understøtter VR.

VR oplevelsen i Youtube afhænger af hvilken video man ser, men generelt giver den mulighed for at man kan se en video i 360° perspektiv. Det betyder, at du kan vende og dreje dig i videoen, hvis du fx gerne vil se omgivelserne til en koncert eller lignende.

Det fungerer dog kun til videoer, der er optaget med et 360° kamera. App’en findes til både IOS og Android. For at se hele udvalget af VR-videoer kan du søge på #360videos på Youtube.

  1. VRSE: Storytelling for virtual reality

screen640x640
Kilde: Google Play

Ligesom Youtube app’en kan man se 360° film på VRSE. Forskellen er dog, at denne app selektivt har valgt hvilke videoer man kan se. De videoer som man kan se her, er ikke tilgængelige andre steder og er af mere atypisk karakter.

Min yndlings video her er ”cradle of life”, hvor man er ude i et utrolig smukt landskab med bjerge, søer og overraskelser.

I en anden atypisk video bliver man ført igennem en flygtningelejr, hvor man kan se lejren som var man der i virkeligheden. App’en findes til både IOS og Android.

  1. Sisters

Sisters
Kilde: App Store

Virtual Reality kan give det sug i maven, som man ville have oplevet i virkeligheden, det er derfor heller ikke overraskende, at der er blevet udviklet apps i horror og gys genren.

Dette spil er et first-person spøgelseshistorie, hvor man finder sig selv alene i et hjemsøgt hus. App’en findes til både IOS og Android.

  1. Zombie Shooter VR

unnamed (1) (640x427)
Kilde: Google Play

I en anden boldgade af gys og gru finder man spillet Zombie Shooter VR. Kæmp dig vej gennem labyrinter, hvor dit liv er i overhængende fra the walking dead!

Du er garanteret timevis af sjov med denne app. App’en findes også både til IOS og Android.

  1. DinoTrek

screen640x640 (1)
Kilde: App Store

I App’en DinoTrek får man lov at opleve dinosaurer – nærmest som var man der selv.

Der er et stort udvalg af forskellige dinosaurere, som du får mulighed til at se på tæt hold. Man kører rundt i en park, hvor man så har mulighed for at vælge at undersøge den enkelte dinosaur på nærmere.

Appen er spændende – især for de yngre brugere, men alle alders grupper kan have en sjov og lærende oplevelse med denne app. App’en findes til IOS og Android.

  1. Roller Coaster VR attraction

unnamed (640x427)
Kilde: Google Play

Roller Coaster VR attraction er den simple rutchebane tur, hvor du sidder i en vogn rundt i en rutchebane på bedste forlystelsespark manér. Selve turen er hurtigt overstået, grafikken er simpel og der findes kun denne ene ”bane”.

På trods af det, så giver det et sug i maven når vognen kører op, man kikker ned og vognen bevæger sig hurtigt og stejlt ned af.

Min erfaring siger at alle aldersgrupper kan lide at prøve denne, men den er ikke sjov mere end én enkelt eller to gange. App’en findes til IOS og Android.

  1. Cardboard Camera

google-cardbd-camera-app-2 (640x454) (2)
kilde: Otstop.com

Cardboard Camera er udviklet af Google, som en af de eneste VR-apps på trods af at de stod bag Google Cardboard. Det lidt atypiske ved denne app er, at du ikke bare har en VR oplevelse, du skaber den også selv.

App’en hjælper dig til at skabe VR oplevelser ved hjælp af din smartphones kamera.

Appen giver mulighed for at du kan gøre dine ”almindelige” smartphone videoer/billeder til en 3D oplevelse. Appen er let og intuitiv at bruge, og der er til mange timers sjov. App’en findes til IOS og Android.

  1. Star Wars: The Force Awakens

star_wars_force_awakens_google_cardboard (640x360)
kilde: gadget.ndtv.com

Er du en af de mange der er fuldstændig betaget af Star Wars universet?

Nu har du mulighed for at opleve/genopleve en del af Force Awakens filmens karakterer. Du kan blandt andet møde den karakteristiske BB-8 og Millenium Falken.

App’en består af flere korte videoer, som du kan se med et 360° perspektiv. Klippene har ikke meget til fælles med den nye Star Wars film, men den er dog stadig ret underholdende (især for Star Wars fans). App’en findes til IOS og Android.

  1. Caaaaardboard

caaaaardboard (640x360)
Kilde: Google Play

Caaaaardboard er et indie spil, hvor man falder ned fra store skyskrabere samtidig med, at man skal ramme porte og male skyskraberne på vej ned. På trods af app’ens navn er den ikke lavet af Google.

Denne app simulerer den kilden i maven man får, når man fx hoppe ud fra en vippe.

Der er gemt flere timers sjov i denne app. App’en findes til IOS og Android.

  1. Titans of Space

unnamed (640x320) (2)
Kilde: Google Play

Muligvis den mest lærerige VR-app der findes.

I denne guides du rundt blandt planeter og måner i og uden for vores solsystem. Ikke alene er det en smuk oplevelse med baggrundsmusikken og billeder af planeter og måner, men der er rigtig meget ekstra informationer at hente fx afstande, størrelser mm.

App’en findes til IOS og Android.

Sådan bruger man VR-brillen

Det sværeste ved at komme i gang med VR til din smartphone er, at samle selve brillen. Dette skridt kan man helt naturligt undgå, hvis man køber en allerede samlet brille.

Det skal dog siges, at alle kan samle en brille. Hvis der ikke er inkluderet en brugsanvisning til brillen, kan man finde guide på nettet og Youtube – eller man kan se nedenfor.

Den bedste oplevelse opnår man ved at bruge et headset – gerne et lukket headset, så man kan leve sig helt ind i den virtuelle verden.

Brillen skal holdes helt ind til hovedet for at lukke rummets lys ude. Inden man sætter sin smartphone ind i brillen skal man åbne den app man ønsker at prøve.

På venstre side af brillen sidder en magnet, som fungerer som den eneste knap til at navigere i den enkelte app. Man kan også bruge telefonens touchskærm, men dette er besværligt eftersom at man er nød til at tage telefonen ud af brillen og derefter sætte den tilbage i.

2016-01-26 09.15.27 (640x328)

Hvad er værd at vide før du køber

Du får hvad du betaler for. Virtual Reality til smartphones er ikke på højde med andre typer af virtual reality såsom Oculus Rift.

VR til smartphonen giver dig kun en forståelse af hvad virtual reality teknologien i fremtiden kan komme til at præstere – og en bedre forståelse, desto bedre linser du køber!

Grafikken i de fleste apps er ikke på højde med noget computerspil. Dette skyldes at mange af de apps er freeware (gratis). Den bedste grafiske oplevelse får man i de videoer der er tilgængelige.

Virtual Reality har ligesom andre typer manipulation af dit syn (fx 3d-effekter) en helt naturlig begrænsning på hvor lang tid du kan bruge det. For mit eget vedkommende er 3d-effekter i biografer mere tåleligt end at bruge VR-briller til smartphonen.

Grænsen for mig ligger på omkring de 10-15 minutter – herefter begynder jeg at blive svimmel og en smule kvalme.

Det skal dog siges, at jeg naturligt i sådanne situationer bliver mere påvirket end de andre i min omgangskreds der har prøvet dem, men man skal ikke forvente at kunne benytte brillen i mere end 15-20 minutter.

Køber man de billige standard Google Cardboard, så skal man selv holde brillen.

Det er ikke nødvendigvis noget man tænker over, men komforten er ringere end de briller der kan spændes til hovedet. Papbrillerne bliver ligeledes hurtigere slidt end de dyrere udgaver, og pappet kan genere brugeren især omkring næsen.

Ikke alle kan fokusere lige godt når man bruger standard udgaven – for nogen kan dette problem afhjælpes ved at ændre distancen fra øjne til briller. Bruger man normalt briller kan det også blive et problem med at fokusere eller med komforten. Du kan også købe papdelen til brillerne hos smartmall.dk.

De fleste VR-briller har dog nok plads til et normalt par briller.

Der findes rigtig mange dårlige apps, men der er mange gode muligheder for at frasortere disse.

Fx kan du følge min top-10 eller søge på nettet efter andre top-10 eller bedste VR-apps. Du kan også se de ratings og anmeldelser som andre brugere af app’en har givet den.

Konklusion

Når alt dette er sagt, så får man utrolig meget sjov for meget få penge. Jeg bruger ikke mine VR-briller til hverdag, men nærmere som et sjov indslag/gimmick når jeg har familie eller venner på besøg.

Det er utrolig sjovt at prøve, og nærmest lige så sjovt at se folk bevæge sig rundt og høre deres udråb.

Jeg vil foreslå at man køber en billig udgave af pap-brillen. Teknologien er ganske enkelt ikke udviklet nok til at det er værd at bruge flere hundrede kroner på en Premium brille.