Hvordan fungerer internettet rent praktisk?
Der skal vi se nærmere på i denne artikel.
hop til afsnit..
Internettet består af hardware og protokoller
Hardware er alt det du fysisk kan røre ved.
Dels dine komponenter i hjemmet såsom computer, smartphone, kabler, router og modem, men også radiotårne, satelitter og servere.
Protokoller er opskrifter, eller et sæt regler, som hardwaren er programmeret til at følge.
Maskinerne må tale et fælles sprog for at kommunikere sammen.
Eksempler på protokoller er hypertext transfer protocol (HTTP), transmission control protocol (TCP) og Internet Protocol (IP). Din IP-adresse er din adresse på internettet.
Præcis som i den virkelige verden, skal afsenderen af en pakke kende din fysiske adresse, for at kunne sende et brev eller en pakke til dig.
Internettets vej til din computer (7 trin)
Lad os se på hvad der sker skridt for skridt.
- Du ønsker at læse en artikel her på Netkablet, så du åbner du din browser og taster www.netkablet.dk.
- I samme øjeblik du trykker enter, vil din computer via din router og modem sende en elektronisk anmodning afsted til din internetudbyder (fx. Fullrate eller YouSee).
- Din internetudbyder vil nu sende anmodningen videre til en navneserver (DMS). Her vil den søge efter den server, du har bedt om. I dette tilfælde Netkablets server, som er hosted på et webhotel. Den tid det tager at foretage “opkaldet” kaldes ping-tiden.
- Vores server på Netkablet vil da imødekomme din anmodning om at se vores startside. Vores server skal således have sendt tekst og billeder tilbage til din computer.
- Den data, der sendes fra vores server, opdeles i små pakker og rejser tilbage gennem netværket. Pakkerne kan sagtens rejse forskellige veje – og vil som hovedregel tage den vej med mindst trafik.
- Når datapakkerne når din computer, som den har fundet vha. din IP-adresse, vil din browser sætte dem sammen i henhold til protokollerne.
- Nu kan læse denne artikel på dit device.
Alt dette sker inden du kan nå at blinke med et øje – hvis hastigheden på din internetforbindelse og computer tillader det vel at mærke.
Trin 5 ovenfor er denne egenskab ved internettet, der gør det så stabilt og sikkert, som det amerikanske militær efterspurgte i 60’erne.
Det betyder nemlig at information kan nå frem selvom dele af internettet kan være overbelastet eller gået ned.
Internettet er tjeneren på restauranten
En god analogi til at forstå internettet, er at se det som tjeneren på en restaurant.
Forestil dig at du er kunden, der gerne vil bestille en bestemt ret (indhold på internettet). Lad os igen sige, at dette indhold er en artikel på Netkablet.
Du overleverer din bestilling til tjeneren, som i dette tilfælde er internettet.
Tjeneren sørger for at levere din bestilling til køkkenet.
Køkkenet er serveren, der har det indhold, du gerne vil have og ved hvordan det skal sættes sammen.
Endelig sørger tjeneren for at indholdet leveres til dig.
Fremtidens internet bliver allestedsnærværende
Den rasende udvikling vi har set i internettets levetid både teknologimæssigt og brugsmæssigt synes på ingen måde at stilne af.
Teknologimæssigt forventes vi at gå mod en trådløs universel og permanent internetforbindelse, så du altid er på lige meget, hvor du befinder dig.
Både ting/genstande og personer forventes at blive yderligere integreret med internettet.
Hvad enten det er via selvkørende biler, et køleskab der kan fortælle dig, hvad du mangler, når du er ude at handle eller med urer, der kan analysere din fysiske tilstand.
Når internettet krydres med den sideløbende udvikling af kunstig intelligens og teknologier som virtual reality er det kun fantasien, der sætter grænserne for den fremtid, vi går i møde.
Læs mere om fremtidens mobile 5G internet her på Netkablet.