hop til afsnit..
I dette indlæg skal vi se lidt nærmere på IP-telefoni. Hvad det er, hvorfor det er smart og hvilke ulemper der er.
Hvad koster IP-telefoni?
Teknologien sender opkaldet via Internettet, og det har betydet, at priserne har været en del under mobiltaksterne, og dermed har det været attraktivt.
Det koster typisk fra 20-30 kr om måneden at benytte IP telefoni.
Særligt hvis man ønskede at ringe over landegræser, som indtil for nylig har været meget dyrt.
Som du vil se nederst i indlægget, er mobiltelefonen stærkt på vej til at udkonkurrere IP-telefonien. I dag er der nemlig flere mobilselskaber, som inkuderer tale i hele Norden, Baltikum, Hele EU og i nogle tilfælde også USA og lande udenfor EU. Her kan du se hvilke mobilabonnementer der inkluderer tale i udland.
Hvordan fungerer IP telefoni?
Teknologien bag IP-telefoni omtales ofte som Voip, som står for “Voice-Over-IP”.
Det blev for første gang populært i Danmark omkring 2005.
I modsætning til almindelige gammeldags telefoni sendes samtalen som små datapakker over Internettet. Disse pakker sendes på nøjagtig samme måde, som de data der skal sendes over Internettet for at loade en hjemmeside eller sende en e-mail.
Det betyder også, at der skal en god Internetforbindelse til, for at det opleves stabilt, så disse pakker kan sendes og modtages i et godt flow uden afbrydelser. Det kan sammenlignes lidt med at flytte hus. Man pakker alt ned i små kasser, som fragtes en efter en til den nye lokation, hvor det pakkes ud. Det er præcis det samme der sker, hver gang vi sender data vi Internettet. Det sker bare lynhurtigt, og faktisk med lysets hastighed, når vi snakker fibernet. Det kaldes “Packet Switching” på engelsk.
Et almindeligt telefonopkald derimod, sendes via en såkaldt kredsløbskobling.
Det vil sige at der er en konstant forbindelse mellem de to telefoner hele vejen, gennem telefonkabler.
Her oplever man ikke udfald, fordi der enten er en forbindelse eller også er der ikke. Går opkaldet igennem, og de to telefoner kobles sammen, er det meget sjældent at forbindelsen ryger. Det føles måske ikke sådan, men når man tænker efter er langt de fleste almindelige telefonopkald meget stabile, sammenlignet med opkald via Voip, som vi nok bedst kender fra Skype og iPhones Face time (læs mere om de længere nede).
En IP-telefon har som navnet afslører en “IP”, som står for “Internet Protokol”. Det betyder, at den kan identificeres på et netværk. En IP adresse består af fire sæt tal, og man kan sige at det er lidt ligesom et telefonnummer til “computeren”, for telefonen er basalt set en computer, når den kobles på nettet.
Alle computere, mobiler, tablets, IP-telefoner og andre ting vi kobler på Internettet har en sådan IP, og det er den måde vi ved nøjagtigt hvor vi sender de små datapakker hen, når vi ringer til hinanden.
Det kræver ikke en særlig telefon at ringe over Internettet med denne teknologi, man kan faktisk få en lille boks, som kobler en almindelig telefon på ens bredbåndsforbindelse, så man kan beholde sin almindelige telefon. Man kan dog godt købe særlige IP-telefoner, og de ser typisk sådan ud:
Den ligner på mange måder en almindelig telefon, men har ofte et par knapper ekstra, og så har den en indgang til et Internetkabel bagop i stedet for et telefonstik.
Det smarte ved IP telefoni er, at det kun koster data trafik-takst ift. at sende samtalen via Internettet, i stedet for at anvende de traditionelle mobilmaster.
Teknologien med at køre telefonsamtalen via trådløst Internet baseret på en IP kaldes også for VoWLAN (Voice over WLAN) og VoFI (Voice over Wi-Fi).
Sådan indstiller du en IP-telefon
Det tager ikke lang tid at sætte en IP telefon op, og ofte medfølger der en vejledning fra producenten, eller det teleselskab du har købt dit abonnement hos.
Du kan dog også sagtens selv sætte det op, og her har vi fundet en video, som skridt for skridt guider dig igennem indstillinger og opsætning:
Dette er en telefon fra Cisco, som er en af de store producenter, som også i mange tilfælde producerer de IP-telefoner man får med sit abonnement i Danmark.
I videoen vises hvordan telefonen kobles på Internettet via et Wlan kabel.
IP-telefoni er en nedadgående trend
En overgang var det hipt at have en IP-telefon, og min gamle virksomhed havde også IP-telefoni tilbage i 2009. Det er dog gået nedad med antallet af IP-abonnementer i Danmark siden 2013, hvor det toppede.
I perioden fra 2014 til 2015 har der været et faldt på ca. 20.000 IP-telefoniabonnementer. I 2014 var der ca. 923.000 abonnementer, go i 2015 var det således faldet til 903.000 abonnementer.
Man måler aktiviteten på IP-telefonien i antal talte minutter.
Her ses kurven for antal talte minutter over IP-trafik for de sidste par år:
Skype og Face time er også Voip teknologi
Det uheldige ved IP-telefonien er, at det kræver et super stabilt Internet.
Det lyder nok banalt, men faktisk er der ofte mange små afbrydelser på vores Internetforbinelser. Det er ikke altid muligt at have en 100% stabil forbindelse, særligt hvis man benytter et trådløst netværk, og hvis man er flere der benytter netværket.
Derfor oplever man udfald ligesom man kender det fra Skype og andre video-samtaletjenester som fx. Face time, som man kan sige er nyere former for IP telefoni – eller 3. generation om man vil. Disse opkald tæller ikke med i grafen ovenfor. Grafen viser opkald som foretages via deciderede IP-telefoni abonnementer.