IPV6 er begyndt at blive rullet ud til flere og flere almindelige mennesker, men hvad er det egentlig?
Og hvorfor er det relevant for os almindelige mennesker?
Det forsøger jeg at besvare i denne artikel.
Vi ser på de mest stillede spørgsmål om IPV6.
hop til afsnit..
Hvad er IPV6?
Man begyndte allerede helt tilbage i 1998 med at udvikle på IPV6, da man så et potentielt problem med kapaciteten på IPV4.
Det var dog først tilbage i 2012 at almindelige mennesker kunne begynde at bruge denne nye protokol.
En IP adresse er en måde at identificere en bruger eller en enhed via nettet.
Det er nødvendigt at have en IP adresse for at kunne bruge internettet, men som regel tænker vi ikke meget over det, da det sker automatisk. Læs mere her om IP-adresser.
Hvorfor skiftede man fra IPV4 til IPV6?
Grunden til at man begyndte at udvikle på IPV6 allerede tilbage i 1998 var, at den gamle IPV4 protokol kun havde mulighed for at generere 4,2 milliarder unikke IP adresser.
Med en stigende population, fik vi flere og flere enheder på internettet. Derfor har det været nødvendigt at udvide internetprotokollerne, så vi kunne lukke flere på samtidig.
Se statistik her for hvor mange internetbrugere vi er i dag.
IPV4 (32-bit) bestod af 4 kæder af tal fx 255.255.255.255, hvilket som sagt tillod at man havde cirka 4,2 milliarder unikke IP-adresser.
Det nye IPV6 (126-bit) består af 8 kæder af tal og dette muliggør, at man kan have 340.282.366.920.938.463.463.374.607.431.768.211.456 unikke adresser.
Dette er en voldsom mængde tal og helt uoverskueligt stort, med andre ord er det 340 trillioner * 10^36 unikke IP-adresser.
Det er derfor ikke en overdrivelse når man siger at internet protokollen på det område er fremtidssikret. Selvom – teoretisk set – hver person i hele verdenen har 10 enheder der skal på nettet, så vil der stadig være nok IP-adresser.
Hvordan bruger man IPV6?
Som enkelt individ er det en meget besværlig proces at skifte fra IPV4 til IPV6. Den letteste løsning er derfor bare at vente til at det bliver implementeret i Danmark.
I Japan er man allerede begyndt at bruge det mere end man fx ser i Danmark.
*bemærk denne guide virker kun, hvis dit netværk er sat op til at kunne bruge IPV6.
På Windows computere kan man slå IPV6 til ved at gå til Kontrolpanel\Netværk og internet\Netværksforbindelser
Her højreklikker du på den forbindelse du bruger og vælger egenskaber.
Under “Denne forbindelse bruger følgende elementer:” finder du både IPV4 og IPV6. Fjern fluebenet i IPV4 og tilføj det ved IPV6 og klik ‘OK’.
Nu skulle du gerne være forbundet via IPV6, hvis ikke din router eller udbyder er sat op til IPV6 vil computeren sige at der ikke er internet tilgængeligt.
Kan alle mine internet enheder bruge IPV6*?
Det korte svar er nej.
De produkter man laver i dag, som har mulighed for at blive koblet til IPV6 er blevet lavet med en dual-stack teknologi, som gør det muligt for enheden at være tilkoblet enten IPV6 eller IPV4.
Så selvom at ikke alle enheder har mulighed for at benytte IPV6 gør det ikke at de bliver ubrugelig i den nærmeste fremtid. Der bliver nemlig ikke sådan lige slukket for IPV4.
Når det så er sagt, så er der nogen eksperter der mener, at regionerne kan blive presset til at begynde at bruge IPV6.
Det gør selvfølgelig, at man bør spørge sig selv, hvorfor vi så overhovedet bør interessere os for det her. Og de bedste grunde for og imod har jeg samlet i næste afsnit.
Hvilke fordele og ulemper har det?
Fordele
En fordel ved IPV6 er ifølge eksperterne på dette område, at det giver en hurtigere internetforbindelse.
Det skyldes, at IPV6 behandler de pakker (packet) af data man sender fem og tilbage langt mere effektivt. Det fjerner behovet for at tjekke for “packet integritet”.
Da IPV4 blev lavet var internetsikkerhed ikke et så ophedet emne, som det er nu. Derfor havde man slet ikke tænkt på internetsikkerhed i designet af den protokol.
Det har man til gengæld med IPV6, som eftersigende skulle give brugerne langt bedre kryptering, og giver noget der minder om VPN-beskyttelse.
Ulemper
En ulempe ved IPV6 er implementeringen af det.
Det er stadig langt de fleste der er tilkoblet IPV4 og de virksomheder og teleselskaber som skal stå i spidsen for implementeringen har ikke travlt, så der går nok lang tid før at der sker en egentlig transition.
En anden ulempe er at IPV4 og IPV6 ikke taler godt sammen.
Faktisk er dette en kæmpe underdrivelse. De to protokoller kan ikke tale sammen, uden at man benytter særligt værktøj til det, hvilket er dyrt og ikke for almindelige mennesker.
Der kan ifølge nogle VPN-selskaber kunne opstå leaks, hvis man som bruger af IPV6 også benytter et VPN-program – i hvert fald inden der er sket en komplet transition.
Det er fordi, at VPN-programmerne ikke giver brugerne mulighed for at få en IPV6 adresse ved dem.
Leaket kan opstå, når du kommunikerer med din IPV6 til VPN-programmet. Det så skal konvertere det til IPV4, før du kan bruge nettet.
IPV6 er nemlig lettere at lokalisere, fordi de er mere unikke end IPV4.