Kineserne køber mobiltelefoner som aldrig før

I sommers var jeg i Beijing, og havde den store fornøjelse at mødes med nogle tech startups. Vi havde nogle spændende snakke omkring muligheder for danske iværksættere på det kinesiske marked.

En af de tendenser som virkelig gjorde et stort indtryk, er den hastighed hvormed kineserne kobles på internettet i disse år.

Mobilen overhaler computeren (pga. Kina)

Langt den største del af kineserne, har ikke råd til en bærbar computer.

Derfor bliver deres første digitale oplevelse i en mobiltelefon. Her kan de tjekke deres e-mail, og følge med i nyheder og online trends. Billige mobiler kombineret med billige mobilabonnementer gør det attraktivt at starte på en mobil enhed.

Det er allerede tre år siden, at Kina overhalede USA målt på antal mobilbrugere:

kina-mobiler

Det betyder, at alle deres handelsplatforme er 100 % optimeret til mobil, og på mange måder er Kina længere fremme i skoene, når det gælder udbredelsen af nye apps, hjemmesider osv. til den mobile platform.

Den helt store vinder er Xiaomi og Huawei

Xiomi er et nyt kinesisk brand, som tager kampen op med mærker som Apple.

De har vokset eksplosivt, og bag firmaet står folk fra Google og en række kinesere, som blandt andet har været med til at udvikle deres meget populære app Wechat, som på mange måder er en kombination af Facebook og Whatsapp.

I 2014 havde Xiaomi netop overhalet både Apple, Samsung og det store gamle kinesiske firma Huawei, som ellers har været kendt for at sidde hårdt på det kinesiske marked:

chartoftheday_3241_Top_5_smartphone_vendors_in_China_n

Tal fra Statista.

Xiaomi har fordoblet deres markedsandele i Kina på blot et år, samtidig med at Samsungs andel er mere end halveret.

De laver primært mobiltelefoner, men også højttalere, høretelefoner, fitness wearables (Mi-fit) og meget mere. De har ikke en eneste fysisk butik eller et showroom, og derfor er deres priser også helt i bund. Man kan købe en mobiltelefon som på mange måde matcher de vestlige topmodeller, men til en væsentlig lavere pris.

På hjemmemarkedet sælger de produkterne utrolig billigt, og de har netop åbnet den første butik i England, så vi andre også kan købe. Dog til en noget højere pris. Jeg købte deres fitnessarmbånd for 80 kr. derude, men uden for Kina koster den en hel del mere.

De tre flagship-modeller fra Kina

De to populære kinesiske mobilproducenter er som sagt Xiaomi og Huawei. Men det er også værd at nævne OnePlus firmaet, som også laver meget udmærkede mobiler, til en rigtig god pris. Læs her om de tre store kinesiske mobilproducenter.