Kinesiske smartphones – de oversete alternativer

De store mobilfabrikanter får produceret det meste hardware i Kina, og det betyder, at Kina er centrum for ekspertise, know-how og billige komponenter til smartphones.

Kombineret med en lang kinesisk tradition for at kopiere, har det gjort, at kinesiske smartphone producenter kan producere smartphones til en rigtig billig pris.

Med en forbavsende høj kvalitet og ydeevne!

Flere grunde til lave priser på kinesiske mobiler

Mange af de store mobilproducenter bruger millioner af kroner på udvikling, design reklamer og anden marketing. Tiltag som ikke direkte kan ses på smartphonens komponenter og performance.

En stor del af prisen for din smartphone går direkte i lommen på producenten, eller til dyre branding-kampagner.

Flere af disse udgifter springer de fleste kinesiske producenter over. Bl.a ved ikke at udvikle egne designs, teknologier og ved at være sparsomme med brugen af reklamer. På samme tid sparer de også ved at holde produktionsomkostningerne nede, da de producerer alt lige i nabolaget.

lenovo-878838_640

Kinesiske smartphones fås i mange forskellige versioner og kvalitet.

Bemærk
Når man snakker om kinesiske smartphones inddrager man også ofte smartphones produceret i lande omkring Kina, med lignende produktionsmetoder. Dette indlæg vil dog udelukkende beskæftige sig med de kinesisk producerede.

Vi bringer her eksempler på hvad 3 forskellige kinesiske smartphone-fabrikanter har bragt os af nyheder på det seneste

OnePlus 6

OnePlus har netop nu lanceret deres 7. telefon, men nummer 6 i rækken af flagskibe. Modellen hedder OnePlus 6 og er endnu en bombe af fin hardware for få penge. Den officielle pris på denne model starter ved 3799,-, hvilket er særdeles konkurrencedygtig med andre flagskibsmodeller. Spørgsmålet er så, om den kan konkurrere med klassens tunge drenge.

Til det kan man kun svare ja.

Marques Brownlee – Youtubes nok dygtigeste smartphone anmelder – giver denne model en flot karakter. Ikke alene har den fine specs, den er utrolig smuk, god hardware og et flot display.

Det negative han fremhæver ved telefonen er kameraet stikker ud på bagsiden – hvilket den jo gør på de fleste smartphones.

>> Læs vores dybdegående anmeldelse af OnePlus 6.

Oneplus mobilen i flad vinkel

Never settle er OnePlus selvskabets slogan, og det må man sige kommer til sin fulde ret med det seneste tillæg til OnePlus familien. 

Specifikationer:

  • Skærm: Optic AMOLED 6.28″
  • Processor: Snapdragon 845 (octa-core, op til 2.8 GHz)
  • Kamera: 16 + 20 MP dobbelt linse (bagsiden),
  • Styresystem: Oxygen OS (Android Oreo)
  • Hukommelse: 6/8 GB ram
  • Lagerplads: 64/128/256 GB
  • Dual simkort
  • NFC
  • Understøtter op til 1GB/150MB mobil internet

Xiaomi Mi 8

Lige netop ved dette mærke burde jeg nok have været inhabil, for jeg er lidt af en sucker for netop denne producent. Udover at producere smartphones producerer de nemlig også høretelefoner, smartbands, actionkameraer og meget mere. Og det af en kvalitet der er virkelig høj i forhold til prisen.

Xiaomi har overtaget det kinesiske smartphone marked, hvilket gør dem til verdens 4. største mobilproducent!

mi8 Xiaomi mobilen set forfra og bagfra

Mi 8 er seneste skud på stammen fra denne vestlig-ukendte mobilproducent. Den kan købes i 3 forskellige udgaver: 64GB, 128GB og 256GB. Mi 8 er en visuelt rigtig flot smartphone, og hardwaren skuffer heller ikke.

Hardwaren i Mi 5 Pro:

  • Skærm: 6,21″ AMOLED med 16M farver
  • Opløsning: 2248×1080
  • Processor: Qualcomm SDM845 Snapdragon 845
  • RAM: 6 GB RAM or 128 GB
  • kamera: 12 MP, 4K-video, 2160p@30fps, 1080p@30/120/240fps
  • Frontkamera: 20 MP
  • Batteri: Li-Po 3400 mAh battery (kan ikke udskiftes)
  • Dual simkort
  • USB type-C
  • Fingeraftryklæser

Alt i alt en telefon der er rigtig god overall. Den er ikke nær så hurtig som de bedste topmodeller, men det kan klare stort set alle opgaver den bliver stillet glimrende.

Huawei P20 Pro

Huawei er nok den mest velkendte kinesiske mobilproducent her i vesten.

Det startede som et discount mærke både i pris og kvalitet. De havde svært ved at overbevise anmelderne om, at netop deres modeller var andet end bare billige. Men det er de sidenhen kommet fra, og det seneste skud fra stammen er det bedste de har præsteret i forhold til både det indre og ydre.

Huawei P20 Pro fra siden

Flere af de ydre detaljer kunne godt minde om visse andre topmodeller, men ikke desto mindre har de her gjort et rigtig godt arbejde.

De indre kvaliteter rummer blandt andet:

  • Skærm: 5.8″ LCD skærm (16M farver)
  • Processor: Kirin 970 octa-core
  • RAM: 4 GB
  • Batteri: 3400 mAh
  • 10 og 20 mp kamera (Leica)
  • 24 mp frontkamera
  • USB type C
  • Fingeraftryklæser

Generelt er denne telefon spækket med hardware der kan opfylde de flestes behov.

Batteriet er stort og giver mulighed for at den kan holde strøm i 1,5 dag ved moderat brug. Kameraet fungerer rigtig godt, de to linser er med til at man i redigeringfasen kan se dybde i billedet og ændre fokus.

Alt i alt er det en glimrende telefon og til en pris på omkring 6.000,- er det også en mobil i den dyre ende.