Start med at tjekke hvad dit forbrug er af data.
Det kan du selv tjekke på din mobil, den gemmer nemlig information om, hvor meget data du henter ned på mobilen.
Sådan undersøger du dit forbrug
Her ser du hvor meget data du forbruger:
- For Android-brugere er det under: Indstillinger > Dataforbrug.
Her kan du både se dit månedlige dataforbrug og du kan også sætte en begrænsning på. - For iPhone-brugere er det under: Indstillinger > Mobil > Forbrug af mobildata.
Samme funktioner som ved Android er gældende her.
Du kan købe et billigt abonnement, og ved hjælp af telefonens egen afgrænsning sikre, at du ikke forbruger mere data end du har inkluderet.
Jeg giver her eksempler på, hvad dataforbruget gennemsnitligt er ved at bruge forskellige funktioner på din smartphone eller tablet.
Det er udelukkende estimater, som er til for at give et overblik, ikke et facit.
Lad os starte med de fleste (inklusiv min egen) nok største last – Facebook.
Facebook kræver rent faktisk et højere dataforbrug end man skulle tro. Gennemsnitligt bruger Facebook 2-3 MB i minuttet.
Den gennemsnitlige Facebook-bruger bruger 8 timer om måneden på Facebook, hvis alt trafikken foregår over telefonen er det tilsvarende 0,96 – 1.440 GB i måneden.
Web surfing
Det er svært at estimere, hvor meget data man bruger på web surfing, eftersom det afhænger af, hvor meget data, der skal loades fra de sider du besøger.
En general fingerregel er, at det er cirka 2,5 MB i minuttet.
Altså på samme måde som Facebook over én GB i måneden ved et dagligt forbrug på 8 min.
Mobilspil
Nogle mobilspil kræver slet ikke noget dataforbrug efter at de er downloadet andre en hel del data.
Blandt de spil der bruger data er det gennemsnitligt 1,5 MB i minuttet.
Har du ikke fri data, så er dette et sted du skal være særlig opmærksom!
Music Streaming
Igen er der her tale om en variable der kan afhænge af musiktjeneste og kvalitet. Men bruger du Spotify ved deres normale kvalitet, så forbruger du gennemsnitligt 2 MB i minuttet.
Så hører du blot 5-10 minutter om dagen ryger der hurtigt 1 GB i måneden.
Youtube og streaming
Her begynder det at blive farligt for din mobilregning, hvis ikke du har en stor nok datapakke. Alt afhængig af hvilken kvalitet videoen du streamer har afgør hvor meget data du bruger.
De videoer i dårligst kvalitet bruger 2-2.5 MB i minuttet og videoer i 1080p (høj kvalitet, men ikke den højeste) bruger 25 MB i minuttet.
Hvis ikke du lige er i humør til at ligge tallene sammen selv, så findes der er en data udregner her, som kan hjælpe dig med at estimere dit dataforbrug. (Guiden er på engelsk)
Alt det andet du skal være opmærksom på
Har du ikke en stor eller ubegrænset datapakke skal du først og fremmest sørge for ikke at hente apps, når du bruger dit mobildata.
- iPhone: Indstillinger > Mobilnetværk > Brug Mobildata til: Her skal du slå Appstore fra.
- Android: Indstillinger > Apps > Google Play Butik > Dataforbrug: sørg for funktion deaktiverede dataforbrug er slået til.