Har du undret over at nogle URL’er starter med “http://“, hvorimod andre starter med “https://“? Måske har du lagt mærke til at det ekstra “s” bliver tilføjet på sider, hvor du skal benytte særligt følsomme personlige informationer. Fx sider hvor du skal bruge dit dankort til betaling eller sider med nemID.
Men hvor kommer det ekstra “s” fra, og hvad betyder det for den enkelte side.
Du har nok allerede gættet det.
Det ekstra “s” betyder at hjemmesiden har et SSL certifikat hos deres hostingudbyder, og hvad det helt nøjagtig betyder kommer vi ind på i dette indlæg. Først ser vi på hvad SSL er, dernæst hvordan du kan se at en hjemmeside har SSL certifikat og til sidst, hvordan du kan få et SSL certifikat og hvad det koster.
hop til afsnit..
Hvad er et SSL certifikat?
Det mest forenklende svar på hvad det ekstra “s” er, er at det henviser til at siden er særligt krypteret.
Det er en kryptering som skal sørge for at hackere og andre ikke kan se med når du fx indtaster dine kreditkortoplysninger. Det lille “s” henviser til at siden er beskyttet af SSL, hvilket betyder Secure Socket Layer.
En mere uddybende og præcis formulering hvad SSL er finder man på SSL’s egen hjemmeside, hvor de selv definerer det som:
“SSL er den standard sikkerheds teknologi til at etablere et krypteret link mellem web serveren og en browser. Linket sikrer at al data der bliver udvekslet mellem serveren og browseren fobliver private”
Når du fx handler på en hjemmeside med SSL certifikat, så bliver dine følsomme data behandlet af en ekstern sikker server, hvilket minimerer risikoen for angreb.
Læs også: Sådan er du sikker på nettet når du rejser
Et SSL-certifikat giver bedre rangering i Google
Google sætter sikkerhed højt, og de giver dig derfor et lille stempel i deres Chrome browser, hvis din hjemmeside ikke er sikker. Der står ganske enkelt “ikke sikker” ved siden af din URL, når folk besøger din side.
Derudover har de udmeldt, at det gør det lettere at søge en hjemmeside frem i Google, hvis den sender sine data krypteret – dvs. at den er opsat med SSL / HTTPS.
Hvad koster SSL certifikat?
SSL certifikatet er et abonnement, som du betaler på for én gang om året. Der findes mange forskellige leverandører til mange forskellige priser. Som regel har alle leverandører tilbud hvis man skal have SSL certifikat til flere hjemmesider.
Du får et GRATIS ssl-certifikat hos Unoeuro, som også er den hostingudbyder vi anbefaler at bruge (vi bruger dem selv!)
Der findes både gode og dårlige leverandører, så for at gøre det lettere for dig har vi givet et bud på nogle gode leverandører.
Der findes danske sider som kan hjælpe dig med at finde billige SSL certifikater. BilligSSL.dk har ud fra deres Trustpilot har de fået gode anmeldelser, men der er kun nogle få anmeldelser, så om det er reelle kunder eller venner kan vi ikke afgøre.
Det bedste råd må være at undersøge markedet lidt og se hvordan deres kunder rangerer dem. Alternativt kan du vælge en fra listen herunder.
Mange af de danske sider virker som om at de selv er leverandører, men de er egentlig bare mellemmand mellem dig og den egentlige leverandør. Så hvis du ikke har noget imod at tingene står på engelsk, så vælg leverandørens egen side.
Flere hjemmesider reklamerer med meget billige certifikater – helt ned til 100 kr. for et år.
Men vær opmærksom på at det som regel kun er prisen for det første år, og det næste år bliver markant dyrere.
Gode SSL certifikat leverandører
Som sagt findes der mange leverandører af SSL certifikater. Vi har her listet nogle af de bedste:
VeriSign
VeriSign bliver anset for at være et af markedets mest troværdige SSL certifikat.
Derudover er det også det mest benyttede af de store virksomheder verden over, til at beskytte deres hjemmesider, så de har stor erfaring med det de laver.
Firmaet lever nogle af markedets dyreste produkter, hvor der i nogle af tilfældene også er en forsikring inkluderet på op til 1,5 millioner $ – så meget tror de på deres eget produkt.
GeoTrust
GeoTrust er et billigere alternativ til de mere etablerede leverandører som VeriSign. Deres produkter koster ikke lige så meget, men har den samme høje kryptering og de giver samtidig support med i prisen. Deres billigste produkt koster 150$ om året, men du kan spare 35$ for hvert ekstra år du køber med fra start.
Comodo
Comodo leverer SSL certifikater til stort set alle typer forretninger. Om det er et lille kontor eller en stor virksomhed er ikke afgørende.
De har samme type kryptering som de andre leverandører, men gør det billigere end de fleste. Prisen starter på $65 og det tager kun ganske kort tid at installere. Du kan ydermere få en gratis prøve periode på 90 dage.
Som ekstra service forsikrer de dig for $250.000 og giver gratis telefonisk support.
Digicert
Digicert bliver benyttet af store multinationale selskaber som Microsoft, Yahoo, AT&T, Facebook, Amazon, Wikipedia og mange flere. Deres billigste produkt koster $156 om året.ss
GoDaddy
GoDaddy leverer ikke kun SSL certifikater, men er også en af de største virksomheder med domæne registreringer.
Deres certifikater koster helt ned til $69,99 for den almindelige standard pakke.
GoDaddy giver support 24/7 og har faktisk en dansk version af deres hjemmeside, hvilket betyder at du ikke behøver at tærske gennem engelsk, men supporten er formodentlig på engelsk.
Hvorfor anskaffe sig et SSL certifikat?
Der er mange gode grunde til hvorfor du bør anskaffe dig et SSL certifikat til din hjemmeside. Selvfølgelig, hvis du blot har en meget simpel hjemmeside – en blog eller lignende – er det ikke nødvendigt.
Men så snart du skal bruge folks personfølsomme data er det en god idé at anskaffe det.
Det er en god idé både fra et kundeperspektiv men også fra dig som ejer af hjemmesiden.
SSL certifikatet sikrer nemlig din hjemmeside mod angreb og overlader ikke den enkelte kundes/brugers personfølsomme data til dit eget mindre sikre system.
Flere hjemmesider peger på at Google ranker din side højere, hvis du har et SSL certifikat. Alt i alt giver det kun god mening at anskaffe et certifikat, hvis du behandler følsomme data. Det sikrer din virksomhed og det sikrer dine kunder.